Langt flere arkitektvirksomheder skal til udlandet

  • 28. oktober 2019

Udlandet elsker ’the Nordic approach’, og der er et kæmpe potentiale i eksport af dansk samfundsmodel og livsstil, som gælder alt lige fra måden, vi i Danmark lever, arbejder og bor på. Det giver ikke mindst unikke muligheder for de danske arkitektvirksomheder, som ønsker sig en skarp international profil.

Internationalt set er der i disse år stor interesse for Danmark, og det overordnede billede af danskerne, vores samfund, værdier og tilgang til livet er meget positivt: Danskerne er glade – ja ligefrem lykkelige, arbejder kun 37 timer om ugen, har fokus på worklife-balance, får økonomisk støtte under uddannelse, dyrker motion, cykler rundt, elsker god mad, kunst og kultur og tænker klimaløsninger – Og ’Danish hygge’ er for længst blevet et fænomen.

Den internationale fascination af Danmark åbner derfor også mange døre for eksport og internationalisering, hvilket ikke mindst er relevant for kreative virksomheder såsom som danske arkitektvirksomheder. På arkitekturområdet er vi i udlandet samtidig anerkendt for vores både holistiske, demokratiske og involverende tilgang, og det skaber således stor genklang, når danske arkitektvirksomheder i udlandet demonstrerer, hvordan de er skolet i at tænke i kundens, brugernes eller lokalbefolkningens behov og målingen af opnåelsen efterfølgende (værdien af arkitektur).

Den danske tilgang til arkitektur handler således om meget mere end mursten og flotte facader – men i allerhøjeste grad også om trivsel og menneskelig værdi – og denne tankegang er i høj grad eksporterbar.

Samtidig er lovgivningen på byggeområdet så stram i Danmark, at danske arkitekter er trænet i at overkomme alskens udfordringer, så det baner vejen for endnu mere bæredygtige og intelligente løsninger.

Alt for få arkitektvirksomheder griber mulighederne

Den brede opfattelse i Danmark er da også, at dansk arkitektur klarer sig godt i udlandet. Men selvom vi har store flagskibe såsom BIG, CF Møller, COBE, Henning Larsen Architects, Schmidt Hammer Lassen, 3XN mfl, som gør det strålende, er billedet faktisk noget misvisende, for reelt set har kun en meget begrænset del af de 700 registrerede danske arkitektfirmaer strategisk fokuseret på at skabe succes i udlandet.

Og hvad betyder det så?

Med de positive briller på betyder det, at rigtig mange danske arkitektvirksomheder har et kæmpe uudnyttet potentiale, som de kan indfri, hvis de i stedet for kun at fokusere på det danske marked også begynder at rette blikket udad mod nye internationale markeder.

Arkitekterne kan med fordel sprede risikoen, når konjunkturerne på hjemmemarkedet begynder at falde, og byggeriet med jævne mellemrum går i stå.

Nedenfor har jeg samlet 6 af mine råd til de arkitektvirksomheder, som ønsker at arbejde strategisk og vedvarende med at skabe sig en (stærkere) international profil.

“Alle gode gange træ for 3XN i Toronto” – Dagens Byggeri: Arkitekt 3XN.

1.  Vær skarp på egne kompetencer og målgruppe

Et vigtigt skridt på internationaliseringsrejsen handler om at sætte én bestemt kurs frem for at jage opgaver og projekter i øst og vest. Hold fokus på det, I som arkitektvirksomhed er bedst til, hvad enten det handler om kontorbyggerier, beboelsesejendomme, skoler, biblioteker eller noget helt femte – og skarpret jeres profil herefter. Find samtidig ud af, hvilke eller hvilket marked, I udover Danmark vil fokusere på, og hvorfor det er relevant for jer – hvordan er eksempelvis markedet, kulturen, sproget, honorarerne, lovgivningen og infrastrukturen?

2. Ansæt eller tilknyt de rette kompetencer

Er rollerne ikke skarpt definerede, ender ansvaret ofte mellem to stole, og det gælder som hovedregel også, når det kommer til internationalisering. Derfor er det en god idé enten at få defineret, ansat eller tilknyttet den eller de nøglepersoner, som hos jer har det overordnede ansvar for det langsigtede kommercialiserings- og internationaliseringsarbejde. Hvem – og ikke hvilke – står for at afdække og bearbejde nye markeder, lovgivningen i det pågældende land, at etablere de rette internationale kontakter osv.?

3. Afgræns og start lokalt – men verden er blevet meget mindre

Langt de fleste arkitektvirksomheder bør starte deres internationaliseringsrejse tæt på, med mindre man har ekspertiser, der rækker globalt. Start ofte i Norden, hvor kulturen ikke er fremmedartet fra den danske – og byg eventuelt videre derfra til resten af Europa eller Nordamerika, inden Asien bearbejdes.

Når det er sagt, er verden blevet meget mindre og med lokale samarbejdspartnere kan de meste af verden bearbejdes betydeligt lettere, men man skal først når dertil, hvor opskriften på skalering er på plads.

4. Tænk langsigtet og opbyg relationer – også til danske samarbejdspartnere

Accepter, at det kræver en langsigtet indsats at opbygge netværk og skabe tætte relationer til udviklere, potentielle partnerarkitektvirksomheder og andre nøglepersoner i det pågældende land – præcis som det kræver en kontinuerlig indsats, når man på det danske marked løbende skaber nyt netværk og plejer de eksisterende relationer.

Danske arkitekter bør samtidigt tænke på at tænke større – involvere andre byggeaktører i indsatsen, team op, spørg om råd – byd sammen, så det er helstøbte løsninger, der kommes med. Husk på, at udlandet gerne vil have det danske værdisæt.

5. Sælg på værdiskabelsen

Som arkitektfirma kan man vinde alskens priser og blive nævnt i diverse magasiner mv., hvilket alt sammen er rigtig fint, men til syvende og sidst er det kundens ord, som virkelig tæller. Har projektet gjort en reel forskel for kunden, brugerne, lokalbefolkningen? Det er derfor en rigtig god idé at tænke hele værdiskabelsen med ind i internationaliseringsarbejdet. Vis jeres (nye) internationale kontakter og nøglepersoner, at det er altafgørende for jer at skabe værdi, og tydeliggør samtidig hvordan I tidligere

har gjort det – og vil gøre det i fremtiden. Overvej eventuelt om kontinuerlig værdimåling skal være en del af jeres ydelse i udlandet.

6. Pas (lidt) på ift. åbne konkurrencerne

Åbne konkurrencer kan for nogle være en god vej til internationale opgaver, men der kan være en fare forbundet med at se dem som hovedvejen ind ift. udlandet. Således kan det fjerne fokus fra den unikke profil på ét bestemt marked, hvis man eksempelvis den ene gang byder ind på et museumsbyggeri i Singapore og næste gang på et beboelseskompleks i Frankrig. Det handler igen om at holde snuden i sporet – og tænke langsigtet – og hvis et projekt vindes, så sørg for at bearbejde markedet lokalt, mens man er der, så rejsen ikke bliver kortvarig.

Mine 6 råd ovenfor må selvfølgelig ikke forveksles med nogen fyldestgørende ’tjekliste’ – men skal alene ses som nogle af de fokuspunkter, som kan være gode at have for øje som dansk arkitektvirksomhed, der gerne vil nå ud over landets grænser.